PFA Pension outsourcer administration til DATEA
PFA Ejendomme har indgået en aftale med administrationsselskabet DATEA om administration og drift af PFA Ejendommes godt 50 ejendomme. Hos DATEA kalder adm. direktør Flemming Engelhardt aftalen for en fantastisk start på det nye år.
”Vi er utroligt glade for at have indgået en aftale med en så stor og betydningsfuld spiller på det danske ejendomsmarked. Aftalen falder i god tråd med den strategi, som vi har valgt for at udvikle vores forretningsmodel, så den passer til kunder som PFA. Og målet er selvfølgelig også, at lejerne fortsat får en professionel service,” fortæller Flemming Engelhardt.
Aftalen, der træder i kraft den 1. marts 2014, betyder, at DATEA overtager 16 medarbejdere fra PFA.
Læs mere
http://ejendomsforeningendanmarkdanishpropertyfederation.createsend1.com/t/j-l-iylldll-truihjuhh-v/